70 24 80 00 | Skriv til os

Tandlæge Nordhavn: Nyt område – Ny tandlæge

København har fået vokseværk

København er en populær by – en by der flere gange er blevet kåret til verdens bedste by at bosætte sig i, men denne popularitet kræver også meget af Danmark, den kræver en høj grad af vækst og byfornyelse. For at kunne huse det stigende antal indbyggere og tilflyttere er man derfor nødt til at udvide byen, og dette er lige netop hvad den nye by i Nordhavnen har til formål.

Nogle gange har man så travlt med at søge udad, at man overser de muligheder, der ligger lige for næsen af en, og derfor forsøger man nu at udvide København “indad” ved at udnytte de fantastiske områder ved Københavns havn, der bare venter på at få lov til at tjene et nyt formål. Det første område som bliver renoveret er Århusgade-kvarteret, og nogle af de spændende nøgleord for denne nye bydel er: Miljøvenlig, dynamisk og levende.

Nyt kvarter – Nye muligheder

Udbyggelsen af Nordhavnen er et spændende, nyt initiativ, der fører tonsvis af muligheder med sig, bl.a. havnepromenader, rekreative områder og en handelsgade, der bliver direkte forbundet til Østerbro ved hjælp af miljøvenlig, offentlig transport. Det giver såvel studerende som pensionister og stor-familier mulighed for at bosætte sig i et helt nyt og ultramoderne kvarter, der udover at være en fryd for øjet, også kommer til styrke Københavns identitet som miljøbevidst storby, ved hjælp af ressourceudnyttelse og vedvarende energi.

De første boliger står klar i 2015, og når de første familier er flyttet ind, og har fundet sig til rette begynder den nye hverdag i det splinternye kvarter. Der er mange ting forbundet med at flytte til et nyt område, man skal bl.a. opsøge nye indkøbsmuligheder, nye forretninger og måske endda også et nyt job, men en ting som mange nok tager for givet når de flytter er, at man måske også bør overveje at skifte læge og tandlæge, så de passer til ens nye adresse.

Langeliniebroens Tandklinik – Blot et stenkast fra Nordhavnen

Det nye kvarter i Nordhavenen, Århusgade, kommer til at være direkte forbundet med Østerbro, hvilket gør det oplagt for beboere i Nordhavnen af benytte sig af de tilbud Østerbro tilbyder. På Fridtjof Nansens Plads 2 ligger Langeliniebroens Tandklinik, en moderne og professionel klinik, der står klar til at tage imod dig med åbne arme. Ved at vælge Langeliniebroens Tandklinik vælger du en klinik med en perfekt beliggenhed i forhold til dit nye hjem i Nordhavnen, og en perfekt beliggenhed er lig med så få gener som muligt i din hverdag.

Beliggenhed er dog ikke alt, det ved vi godt, og hos os kan du derfor også være sikker på behandling af allerhøjeste kvalitet. Vi brænder for det vi laver, og det er vi ikke bange for at vise. Der er intet, der gør os mere stolte end et veludført job, hvad enten der er tale om en rodbehandling eller en tandblegning. Vi sørger desuden altid for, at have fingeren på pulsen når det kommer til tandlægeudstyr og efteruddannelse af vores søde personale.

Vi har den holdning, at der skal være rart for både patienter og personale i vores klinik, og derfor sparer vi heller ikke på smilene. Vi gør altså alt for, at vores patienter skal gå fra vores klinik med en god følelse i maven. Vi er uddannede til at håndtere alle situationer, selv personer med tandlægeskræk, så tilbage er der kun at sige: Er du vores næste patient?

Her finder du vores tandlæge klinik på Østerbro nær Nordhavn

Du finder Langeliniebroens Tandklinik på Fridtjof Nansens Plads 2, 2100 København Ø. Den centrale placering gør det let for vores kunder at nå klinikken, enten til fods, i bil eller med offentlig transport. På trods af den overvældende trafik i København, er det let at finde et sted at parkere din bil, når du har en tid hos os. Når du har trukket en parkeringsbillet, er der rig mulighed for at parkere enten lige uden for eller i gaderne omkring klinikken.

Hvis du vælger at tage offentlig transport fra Nordhavnen kan du stå på S-tog C på Nordhavn Station og stige af på Østerport Station. Fra Østerport Station er der en ganske kort gåtur på 550 meter til du når vores skønne klinik. Vi glæder os til at byde dig indenfor i vores moderne lokaler, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 70 24 80 00 i vores telefontid mellem 08:00 og 15:00 mandag til fredag.

Find vej fra Nordhavn til vores Tandlæge klinik på Østerbro

70 24 80 00